Når det koster at være heks
Kender du den slags mennesker der har gang i 117 ting på en gang? Sådan er jeg, det betyder at til tider er jeg meget lang tid om tingene, der liggere fx pt. er på siden 8 artikler du ikke kan se fordi jeg ja har gang i 8 andre artikler, de er lidt store og måske burde de deles. Jeg er er i gang med at sætte kilde anvisning på de helt gamle ting fra asdun.dk af en eller anden grund havde jeg ikke gjort det, det kommer så nu i forhold til hvad jeg kan huske at jeg har haft fat i. Så er jeg i gang med at lege med video, der vil på et tidspunkt komme en masse sjove YouTube haløg, jeg arbejder på det, men jeg hader at se mig selv og det er et problem når der skal redigeres :P. Men der er også mange ting der har ligget i skuffen: DET BURTE DU SNART TAGE DIG AF!!… og de har ligget der længe!
Men nogen gang sker livet og nogen gange tager det en drejning man ikke lige havde set komme. I sommeren 2012 skete der noget i mit liv der ændret min måde at tænke på, at se mig selv på, at agere på og selv om det tog nogen år at bundfælde er det først nu jeg helt kan rumme det. OK skal jeg være helt ærlig skete der rigtig mange ting på samme tid! Min mor døde, min x valgte at svine min familie til på en sådan måde at det virkede som om jeg stod alene, en veninde valgte at gøre præses det hun sagde hun aldrig kunne finde på, osv. osv. osv.
Men i alt det her kaos, som her er meget forenklet var det at en pædagog fra min datters frit besluttede at angiver mig til kommunen, det starte med at min datter var trat og en medhjælper spurte til det, i følge rapporten havde denne medhjælper spurt ind til det 5 gange og 5 forskellige svar var kommet, den sidste gang snakkede min datter og medhjælperen on nogen små sår min datter havde på ryggen øverst halvdel.

Medhjælperen spørg 5´te gang om hun var blevet stukket, det sagde hun ja til, medhjælperen lavede en tegning at en nål og en kanyle, vad var hun blevet stukket med? Min datter peget på kanylen og sagde der var grøn væske i og at det var mig (mor) der gjorde det! Det blev der selvfølge handlet på, og det var den situation jeg stod i. Jeg blev kaldt til møde af Su chefen, der dengang var midlertidig leder. De fortalte mig om hele hændelsen og jeg var fuldstændig lamslået og knust over at nogen kunne tro dette om mig. De fortalte mig at de havde sendt anmeldelse om overgreb op på kommunen og så ville der komme en undersøgelse – de havde gjort deres job!
Jeg spurgte hvorfor de ikke havde snakket med min anden datter, hvorfor de ikke havde snakkede med sundhedssygeplejen på skolen eller i det hele taget snakkede med skolen om der var noget de mistænkte! og jeg fortalte at både min datter og jeg var blevet angrebet at loppe bid og at jeg også selv havde nogen. De var lige ligeglade, de havde en mistanke og det var deres job at anmelde det.
Dagen efter henvendte jeg mig til min læge og fik ham til at se om det var om kanyle mærker eller lopper bid – det var bid og der blev lavet en rapport om insektbid og jeg tog en kopi af den med mig, Su chefen ville ikke se den, Jeg ringede op på kommunen og spurte til rådhus ham der er mellem ledet mellem institutioner og forældre, han kunne ikke finde at anmeldelsen var kommet, han sagde at jeg skulle undersøge om de havde fortrudt og alligevel ikke sendt den op. Jeg ringede Su chefen op, hun var lige optaget men der skulle nok blive lagt en besked, men hun ringede ikke tilbage, det gentog sig dagen efter. Da jeg hentede piger gik jeg hen og sagde jeg lige ville snakke med hende, hun havde så lige fri om 5 minutter såååååå……min kommentar – så bruger du de 5 minutter på mig!
Det gjorde hun så, de havde først været nede og aflever brevet en time tidligere samme dag, hun gjorde bare sit job, igen viste jeg hende rapporten fra min læge, men hun ville ikke se den, jeg spurte hvad der gjorde at hun var så sikker i sin sag, hvad der gjorde at hun kunne finde på at tænke sådan om mig! – Det fik jeg ikke svar på for hun havde fri!
Jeg snakkede dagen efter med ham fra kommunen, han havde fundet brevet og fjernet det fra der hvor det var stillet til, for også han syndes der var en noget mangelfuld ved undersøgelse og at der var noget der ikke hang sammen, han anbefalet et møde mellem ham, Su chefen og mig og sådan blev det. Efter at jeg havde sagt mit, Su chefen sit og jeg havde afleveret rapporten fra lægen til manden fra kommunen, som Su-chefen stadigvæk nægtede at kigge på, spurte jeg igen hvorfor hun ikke stolede på mig, hvorfor det sammenarbejde vi havde haft omkring, ja dagligdags halløj, ikke viste at sådan en mor var jeg ikke! Hun svarede at det gjorde hun, for hun havde overvejet at nægte at udlevere mine børn og ringe til politiet, så de kunne hente dem og det havde hun jo ikke gjort… vel!
Igen total lamslået og dybt ulykkelig over at dette kunne ha` været en virkelighed, gik jeg hjem. Su chefen fik en time at tænke over om de ville trække anmeldelsen tilbage. Det ville de ikke. Ham fra kommunen lavede e undersøgelse om man kan se forskel på insektbid og kanyle stik og herefter stoppede han sagen, dvs. det hele blev registeret osv.
Jeg blev spurt om jeg ville føre sag mod Su chefen, men hvis du kan huske starten af min historie var der rigtig mange andre ting af tage sig af og jeg havde ikke mere overskud. Der gik noget tid og de den rigtige chefs kom tilbage snakkede je med ham om det og fortalte at jeg enlig havde fortrudt at jeg ikke var gået vider med sagen, jeg følte mig såret og at det vare en heksejagt (det var bare et ord jeg brugte, jeg tænkte ikke rigtigt over det). Han sagde men er du heks? ja undskyld men det har jeg hørt noget om, sagde han. -Ja jeg er heks, men derfor skal jeg ikke behandles på denne måde alligevel, det er der ingen undskyldning for. Han gav mig ret og indrømmet at jeg havde været udsat for et menneske der ikke kunne rumme at jeg var heks – det handlet ikke om min datters sår eller om hvordan vi som familie fremstod, det handlet om at jeg var heks!
Det gør ondt at tænke på at nogen ville overgive politiet mine børn fordi jeg gør med bare tær, mærkeligt tøj og føler en sammenhæng med naturen. Det gør til gengæld også godt at nogen gider lytte og se logik i hvad der forgår – tak for det!!
Før denne oplevelse var jeg meget aktiv, formanede andre hekse at de skulle hjælpe til med at vise verden at vi ikke var farlige, at vi skulle hjælpes ad med at inspirerer de “nye” frø…..jeg var på messer, jeg havde asdun.dk og var på radio osv. Det var her igennem at Su chefen opdaget at jeg var heks, det var ikke noget jeg selv havde sagt til friten.Der gik lag tid før jeg enlige havde det godt med at være hvem jeg er, det er jeg nu en gang det jeg er bedst til.
Det fede er at selv om jeg ikke har være mega aktiv, så har andre været det, godt nok er hekse forums uddødet, men der er alligevel god liv på FB, det er der både fordele ved og ulemper. Jeg ser at der er et par flere danske hekse på youtube, det er dejligt med liv i hekse land, men jeg forstår godt at det er skrammende i det offentlige rum – man kan få huk! – men det kan man sådan set alligevel! I alt har jeg været igennem hekse kommunen møllen 4 gang og jeg har i dag papir på at jeg har vel trivende børn og at de har det godt hus mig…….Skønt, skørt og åbenbart nødvendigt….det er lidt sørgeligt!

