Om Dittekarina
Ærlig talt var jeg ret længe om at påtage mig titlen heks. Jeg har altid fået at vide, at jeg var anderledes og mærkelig og endda lidt skræmmende. Jeg blev sammenlignet med forskellige filmhekse, lige fra dem i The Craft til dem i Charmed.
Jeg havde bevæget mig i hekseverdenen, altså i fora, og dykket ned i alle de bøger, jeg kunne finde om de okkulte emner og den slags i lang tid, inden jeg havde accepteret heksetitlen. Tiden var bare anderledes der i 90’erne, hvor hekse blev sidestillet med gys, gru og sælg din sjæl til djævelen. Det gik der vel 10 – 15 år med, og så var jeg en dag sammen med en clairvoyant. Hun udbrød i ren begejstring, inden jeg overhovedet havde sagt noget: “aaaj du er jo en rigtig heks!” Fra da af tænkte jeg: – fuck det, så er jeg heks!!! I dag siger jeg dog ikke selv heks, men magisk kyndig eller troldkyndig.
Jeg har interesseret mig for det mystiske, okkulte og alternative, siden jeg var ca. 12-13 år. Der begyndte sluserne at åbne sig for det, jeg senere fandt ud af, var clairvoyance, nemlig fuldt kaos og mørke.
For at holde styr på dette mørke begyndte jeg at male. Min mor havde noget oliemaling liggende, da hun var færdiguddannet blomsterbinder. Hun fik det i svendegave af Jøren (Ragna Wennerwald), de havde ligget der mega længe, så da jeg var ca. 12 år og lige havde en dag, hvor jeg kede mig, scorede jeg dem og begyndte at male. Det at udtrykke mig kreativt og fortælle historier har altid været en del af mit liv, og jeg elsker det. Det er den bedste ven i livet.
Min yngste datter sagde engang, at mørket er bange for mig, og derfor var det godt at holde mig i hånden, når det var mørkt. Men sandheden er, at det har taget mig en lang omvej at komme dertil. Som teenager var jeg bange for mig selv, for de ting, der tiltrak mig, og for det, der var omkring mig, som ingen andre så, hørte, mærkede – jeg var anderledes end dem omkring mig og meget alene med det. I dag er det heldigvis anderledes, og jeg ved, at mørket ikke kun er mørkt, men også har nuancer af lyset. Er mørket bange for mig? Jeg tror, vi blev vist bare venner hen ad vejen.
Det årti, hvor jeg mistede evnen til at være rigtig kreativ og til at male på grund af fibromyalgi, skabte jeg så asdun.dk; noget skulle jeg jo lave.
Men det har ændret sig: ikke at jeg er rask, men jeg har fået min ven igen, jeg kan igen holde ud at holde på en pensel, og jeg elsker det!!
Nå, men i det årti, jeg havde mistet min krea-ven, blev computeren min ven, og jeg opbyggede en hjemmeside, der hed asdun.dk. Det var en side om hekse, af hekse, for hekse, hvor en del af samarbejdet med andre danske hekse også var en del af siden. Her fortalte jeg så noget af heksenes historie. I dag ligger de fleste af de skønne artikler, lavet af forskellige hekse og andre gode folk, på hex1.dk, og asdun.dk er ved at få sit eget liv igen.
